Oplev magiske Disneyland® Paris

Opslået 10-12-2018
Skrevet af Emil Mortensen

Disneyland® Paris er et helt specielt sted, og det kan være svært, helt at forklare, hvor fantastisk dette sted er. Jeg vil alligevel forsøge i denne blog at beskrive mine personlige oplevelser fra dette magiske sted. Her kan alt ske, og dine barndomsdrømme kan her komme til virkelighed hvad enten du er 4 eller 40 år.

Jeg husker tydeligt første gang, jeg besøgte Disneyland® Paris. Jeg havde i lang tid vidst, at vi skulle derhen, men nu var dagen endelig kommet, hvor jeg for første gang, skulle møde Mickey, Pluto og alle de andre kendte figurer. Efter at være ankommet gik der ikke længe, før jeg stødte ind i de første figurer. Jeg havde været så heldigt at få en Disney autografbog med alle figurerne fra parken i, så jeg på den måde, kunne gå på en autografjagt, og få alle figurernes autografer. Når der ikke jagtes autografer, er der selvfølgelig alle forlystelserne - her er der noget for alle aldersgrupper. Der er den lynhurtige Space Mountain (nu kendt som Star Wars Hyperspace Mountain) til den mere afslappede bådtur i It’s a Small World, som er en musikalsk bådtur gennem hele verden. Og det er dermed nemt at finde noget til de helt små, men også de større børn og voksne.

Disneyland Paris Tornerose slot.jpg
©Disney - Det magiske Tornerose slot er et must see

Disneyland® Paris er populær, og der kan derfor være mange mennesker i parken, hvis du vælger at besøge Disneyland® Paris i hovedsæsonen. Dog behøver du ikke stå i kø til alle forlystelser. De mest populære forlystelser har nemlig det såkaldte Fastpass-service, hvor du blot indtaster dit billetnummer, og dermed reserverer du en plads i forlystelsen på et senere tidspunkt, hvorefter du springer køen over. Dette er klart at anbefale, da du dermed får mest muligt ud af din tid i Disneyland® Paris, og behøver ikke at spilde tiden ved at stå i kø. Er forlystelserne ikke så meget dig, så bare rolig. Du finder også museer, biografer, caféer, butikker og meget mere. Disneyland® Paris parken er i sig selv, også fantastisk blot at gå igennem, og indtage alle de mange sanseindtryk. Efter en hård dag med masser af trav i parken, kan det være skønt at koble helt af. Hvis du bor på et af Disneys hoteller, så er der sandsynligvis også en spa- og fitnessafdeling der. Dermed kan du få genopladet batterierne, så du kan være klar til endnu mere Disney i de kommende dage.

Disneyland® Paris er ikke kun for børn men i særdeleshed også for voksne. Alt i parken er lavet så gennemført, at man ikke kan undgå at blive imponeret gennem dagen. Udover alle de klassiske Disney figurer, så finder du også figurerne fra Marvel og Star Wars, blandt andet Captain America, Thor, Iron Man fra Avengers filmene, men også Darth Vader, Chewbacca og Rey fra det store Star Wars univers. Dette er helt sikkert noget for en ”filmnørd” som mig selv hvilket gør, at jeg får lyst til at besøge parken igen og opleve dette.

Disneyland billede.jpg
©Disney - Forlystelser for alle aldre

Det er absolut anbefalelsesværdig, at besøge Disneyland® Paris i en bestemt sæson. Lige nu er der eksempelvis stort fokus på julen, med daglige juleparader ned gennem hovedgaden i Disneyland® Paris, som er pyntet med de smukkeste juledekorationer. Her optræder alle de kendte Disneyfigurer men også pebberkagemænd, ildspydende drager og meget mere, som nok skal skabe underholdning for både store som små – og mon ikke man også kan være heldig at spotte julemanden.

Jul i Disneyland2-.jpg
©Disney - Gaderne bliver pyntet smukt op i hver sæson

Der er flere gange dagligt juleshows som hele familien kan nyde godt af - jeg vil anbefale en varm kakao og en muffin til showet. Gå en tur ned gennem hovedgaden i Disneyland® Paris og oplev de fantastiske dekorationer, som får en til at føle at man selv er med i en Disney-film. Og hvem ved, måske begynder sneen at dale og omfavne den grønne gran. Lige inden parken lukker, er der et stort festfyrværkeri, og dette må du ikke snyde dig selv for! Det er uden tvivl en oplevelse uden lige, og vil helt sikkert være med til, at sætte det perfekte punktum for en perfekt dag.

 

Husk at du netop nu kan spare helt op til 25% på hotel og parkbilletterne og få halvpension gratis med i købet.

121317_Affiliation_CTA-Janv19_DK_600x400.jpg
©Disney

 

Kommentar(er)

Der er ingen kommentarer.

Skriv en kommentar

Posting comments after three months has been disabled.